Ulemper ved plastflasker til farmaceutiske produkter

Introduktion

Plastflasker bruges i vid udstrækning til medicin, fordi de er lette, slagfaste og billige at producere. De har dog også begrænsninger. Denne artikel gennemgår de vigtigste: miljøpåvirkning, samspil med indholdet, problemer ved genbrug og afvejningen i forhold til glas.

Miljøpåvirkning

De fleste plastflasker er fremstillet af fossilbaserede polymerer, som ikke er bionedbrydelige. Hvis de bortskaffes uforsvarligt, forbliver de i miljøet i meget lang tid og bidrager til plastforurening. Fremstillingen kræver også energi og råmaterialer.

Genanvendelse er i princippet mulig, da mange flasker er fremstillet af almindelige polymerer som HDPE, PP eller PET. I praksis afhænger det af flere faktorer:

• Lokal indsamling: ikke alle områder accepterer farmaceutisk emballage i husholdningernes genanvendelsesordning.
• Blandede komponenter: låg, tætninger, etiketter og tamper-bånd af forskellige materialer gør sortering vanskeligere.
• Rester: flasker med rester af produktet kan blive afvist, afhængigt af de lokale regler.

“Bionedbrydelig” plast er ikke en enkel løsning. Mange nedbrydes kun under industrielle kompostbetingelser og ikke i floder, have, havet eller almindelige lossepladser.

Samspil med indholdet

Plast indeholder tilsætningsstoffer såsom stabilisatorer og farvestoffer. Under visse forhold kan små mængder af disse stoffer eller selve polymeren migrere over i indholdet. Det er mere sandsynligt ved olier, alkoholbaserede eller andre opløsningsmiddelholdige formuleringer, ved lang opbevaring og ved udsættelse for varme. Nogle plasttyper lader også små mængder ilt eller fugt passere igennem over tid.

Hvor meget dette betyder, afhænger af polymeren, formuleringen og opbevaringsforholdene. Farmaceutisk emballage er underlagt regulering og kompatibilitetstest, så en egnet plastkvalitet kan være fuldt ud passende. Pointen er, at kompatibiliteten skal kontrolleres for hvert produkt og ikke antages.

Problemer ved genbrug af plastflasker

Det frarådes at genopfylde tomme medicinflasker hjemme. De vigtigste bekymringer er:

• Hygiejne: rester i gevind, låg og overfladeridser er svære at rengøre helt, og mikrober kan vokse i dem.
• Slid: gentagen vask, varme og brug kan ridse eller nedbryde plastikken, hvilket kan øge vekselvirkningen med det nye indhold.
• Forveksling: rester af det tidligere produkt eller en gammel etiket kan føre til dosérings- eller identifikationsfejl.
• Tabt beskyttelse: forseglinger, manipulationssikre funktioner og børnesikrede lukninger virker ikke efter hensigten, når de først er åbnet og genbrugt.

Brug medicin i den originale emballage, medmindre en apoteker eller læge anbefaler andet.

Plastik eller glas: afvejningen

Glas vælges ofte som alternativ til væsker, olier og dråber, fordi det er kemisk inert og uigennemtrængeligt for gasser. Rav-farvet glas filtrerer også en del af lyset, hvilket hjælper ved lysfølsomme formuleringer. Glas kan genanvendes i de fleste regioner og kan genanvendes gentagne gange.

Det har dog også ulemper:

• Det er tungere, hvilket øger transportvægten.
• Det kan gå i stykker, så håndtering og forsendelse kræver mere omhu.
• Lukninger, pipetter og forseglinger er stadig fremstillet af andre materialer, så genanvendelse kræver ofte adskillelse af delene.

Ingen af materialerne er bedre i alle tilfælde. Det rigtige valg afhænger af formuleringen, den krævede holdbarhed, doseringsmetoden, de lovmæssige krav og logistikken.

Til dråber og væsker på 5-100 ml flasker tilbyder vi flasker med pipette i rav-farvet glas i DIN18-udførelse samt samlede pipetter, herunder manipulationssikre og børnesikrede versioner.

Se DIN18-pipetter og -flasker i vores shop

Konklusion

De største ulemper ved plastikflasker til medicin er deres miljøaftryk, ujævn genanvendelse, mulig interaktion med visse formuleringer og risiciene ved genbrug. Glas undgår nogle af disse problemer, men tilføjer vægt og risiko for brud. Test emballagen med dit specifikke produkt, kontroller de gældende regler, og vælg materiale på det grundlag.